Som de fleste ved, og også forskning viser, så er højtlæsning meget vigtig for udviklingen af barnets ordforråd. Men i 2004 blev der forsket specifikt i, hvad det betyder for den sproglige udvikling, at barnet får lov til at være en aktiv medlytter. Én, der må stille spørgsmål, og som selv bliver spurgt om handlingen, under og efter oplæsningen. Det viste sig at have en positiv og vigtig betydning, hvis barnet tager aktiv del i højtlæsningen og ikke bare må lytte, mens den voksne fortæller.
Af: Birgitte Viftrup Mortensen
Denne form for højtlæsning kaldes i forskersprog for dialogisk oplæsning. Det er en oplæsningsform, hvor der undervejs bliver talt med børnene om den bog/historie, der bliver læst op, og hvor børnene får mulighed for at lege med ordene og deres udtale. Børnene er altså ikke blot tilhørere, men også aktive medfortællere af historierne.
Gode ideer til højtlæsningen
- Læs samme bog flere gange. Børn elsker gentagelser og når børnene kender en historie godt, kan de selv være med til at fortælle den.
- Stil spørgsmål til historien, der opmunter barnet til at fortælle med sine egne ord. Fx.: Hvad skete der så?
- Lyt efter, hvad barnet svarer og stil evt. uddybende spørgsmål.
Kilde: Mette Nygaard Jensen, Learning Lab Denmark
Børnecitater:
Gustav Meiling Madsen 5. klasse
Jeg husker historien meget bedre når jeg får læst op - det er som om man nemmere kan se igennem ordene, som om de kommer til at betyde mere.
Anne-Sofie Bysted Andersen 4. klasse
Jeg kan bedst lide at høre historie. Når jeg læser selv, forestiller jeg mig slet ikke ligeså meget som når jeg lytter.
Maja Lundgaard-Petersen 5. klasse
Man får historierne ind på en anden måde når man får læst højt. Når man læser selv, skal man koncentrere sig mere om at forstå hvad bogstaverne betyder.
Mine forældre er gode til at læse højt fordi man kan mærke at de indlever sig i det. Det gør det hyggeligere, for man er mere sammen om det på den måde.
Kilde: Biblioteksstyrelsen.
Se: http://www.bs.dk/publikationer/andre/hoejtlaesning/html/chapter01.htm
|
